(Gældende fra 1. januar 2010)
 
I Rudersdal Kommune findes en række muligheder, hvis du vil udstille
Forhallen ved hovedbiblioteket i Birkerød, Stationsvej 38, 3460 Birkerød.
 Henvendelse til Kulturområdet, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
  Telefon: 46 11 56 00 eller mail: kultur@rudersdal.dk

Foyeren i Kulturcenter Mantziusgården
 Henvendelse til Kulturområdet, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte.
  Telefon: 46 11 56 00 eller mail: kultur@rudersdal.dk

På alle 4 biblioteker er der muligheder for at udstille.
 Henvendelse til biblioteket i enten Birkerød, Holte, Nærum eller Vedbæk.
   Adresser og telefonnumre finder du på: www.rudersdalbibliotekerne.dk  - eller i den lokale telefonbog.


Gl. Præstegård, Stationsvej 32, 3460 Birkerød.
Drives af Birkerød Kunstforening efter egne regler.
  Henvendelse til Birkerød Kunstforening ved formand Tove Krause pr. mail: tovekrause@yahoo.dk.
 
 
Hvem kan udstille?
Alle. Dine værker skal dog godkendes af Kulturområdet sammen med en ekstern faglig konsulent.  Du skal fx fremsende fotos af dine værker eller henvise til en hjemmeside, som der kan tages beslutning ud fra. 
 
Hvis du vil udstille
Du skal sende en ansøgning med oplysninger om udstillingens art, omfang og dine kontaktoplysninger (navn, adresse, telefonnummer, mail) samt evt. fotos, henvisning til hjemmeside eller tidligere udstillingssteder til:
 
Kulturområdet, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte eller på mail kultur@rudersdal.dk.

En udstillingsperiode er normalt én måned. Udstillingsperioden aftales nærmere med Kulturområdet.
 
  • Udstiller er selv ansvarlig for opsætning og nedtagning af udstilling samt annoncering og for eventuel fernisering.

  • Montrer til udstilling i forhallen ved hovedbiblioteket i Birkerød eller i foyeren på Kulturcenter Mantziusgården kan evt. stilles til rådighed. Dette aftales med Kulturområdet samtidig med aftale om udstilling.

  • Kunstophæng til udstillinger i forhallen ved hovedbiblioteket i Birkerød kan lånes ved henvendelse til kommunens betjentstue i Birkerød. Telefon: 46 11 18 54.

  • Kunstophæng til udstillinger i Kulturcenter Mantziusgårdens foyer kan lånes ved henvendelse til den tekniske serviceleder. Telefon: 72 68 56 43.
 
  • Der må IKKE slås søm i vægge eller træværk, bruges tape eller lignende.

  • Rudersdal Kommune påtager sig INGEN tilsynsforpligtelse over for udstillingen.
 
  • Udstiller forpligtiger sig til at sikre kunsten mod tyveri ved at vikle ståltråd forsvarligt rundt om billedophænget. Kultur vil jævnligt kontrollere, at dette bliver overholdt.
 
  • Ved simpelt tyveri, hærværk eller anden tilskadekomst af det udstillede dækker kommunens forsikring tab eller skader fra 10.000 kr. og derover. Du/udstiller dækker selv tabet op til 10.000 kr.
 
  • Udstiller kan annoncere udstillingen i ”Rudersdal Kommunes Kulturkalender” på kommunens hjemmeside ved at maile oplysninger til arrangementer@rudersdal.dk
 
  • En værkfortegnelse med værdiangivelse af de udstillede genstande sendes eller mailes senest 3 dage før udstillingens start til Kulturområdet, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte eller på mail kultur@rudersdal.dk
     
  • Rudersdal Kommune forpligter sig ikke til køb af udstillet kunst.
 
I er altid velkomne til at kontakte Kulturområdet for nærmere oplysninger.
 
Med venlig hilsen
Rudersdal Kommune
Kulturområdet
Telefon: 46 11 56 00
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Rudersdal Kommune, Kulturområdet/november 2009
Udskriv denne side | Tilbage | Top

Sidst opdateret d. 23. december 2009