Kategoriarkiv: Nyheder

Hvidvask og terror i foreninger?

Med det formål at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering er det gjort temmelig vanskeligt for foreninger at have (den nødvendige) bankforbindelse. Nu er der kommet tal for omfanget af problemet:

“0 sigtede for hvidvask, 0 sigtede for terrorfinansiering og derfor også 0 dømte for hvidvask og 0 dømte for terrorfinansiering”, forlyder det fra DFS.

Har den lov og praksis så ingen effekt?
Jo, mener vi. Det gør det langt sværere at få frivillige – ikke mindst til kasserer-rollen. Der er dog kommet en vejledning til bankerne, der muliggør, at bankerne i mange tilfælde kan benytte en lidt mere fleksibel praksis til gavn for både banker og foreninger – hvis man altså vælger at følge den.

Se hele artiklen hos Dansk Oplysnings Samråd.

Så gør det ikke unødvendigt svært for frivillige og foreninger – og bankerne!

Der er ikke fundet hvidvask eller terrorfinansiering for så store beløb som på foto.
Det er blot til illustration.

Kulturpris til Kim Sørensen, BLAM

Kim Sørensen, Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum, modtager Rudersdal Kommunes Kulturpris 2023. Den vil blive overrakt til Frivilligfesten i Mariehøj fredag den 29. september.

Kim Sørensen, BLAM og Birkerød Lokalhistoriske Forening, modtager kulturprisen 2023.

Kim er den utrættelige krumtap bag, at BLAM og Birkerød Lokalhistoriske Forening er en så vigtig del af arbejdet med at bevare vores lokalhistorie.

Han har i flere årtier har frivillig basis arbejdet som en meget engageret og kompetent leder af Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum. Bl.a. har Kim Sørensen i løbet af de 3 år skrevet og fået udgivet en række udgivelser om Birkerødkvarterer, deres bebyggelser, beboere og gode historier. Desuden skriver og redigerer Kim Sørensen det lokalhistoriske kvartalsblad, “Birkerød Lokalhistoriske”, ligesom han i arkivets åbningstid altid er klar til at besvare de mange interesserede gæsters spørgsmål om Birkerøds historie og vise frem af det mangeartede og spændende materiale som BLAM rummer.
Rudersdal Kulturparaply siger tillykke med prisen!

Foreslå modtagere af årets priser

Kom med dit/jeres forslag, for priserne uddeles kun blandt jeres forslag.
I Rudersdal Kommune uddeles:
Kulturprisen – Frivilligprisen – Ungdomslederprisen – Talentprisen.
Brug let link under de enkelte priser at foreslå modtager – senest 1. juni.

Kulturprisen: Hvert år uddeles Rudersdal Kommens Kulturpris til person eller forening, som har gjort en særlig frivillig indsat indenfor kulturen. Alle i Rudersdal kan komme med forslag.
Forslagne behandles af Rudersdal Kulturparaply, som laver en indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget, som tildeler Kulturprisen.
Kom med forslag til Kulturprisen HER

Frivilligprisen: Frivilligprisen tildeles årligt til en person, leder, forening eller netværksgruppe, som har ydet en særlig indsats i Rudersdal indenfor alle typer frivilligt arbejde.
Send forslag til jury, som indstiller en kandidat til Folkeoplysningsudvalget, som tildeler prisen. Juryen består primært af repræsentanter fra det frivillige arbejde i Rudersdal (inkl. Kulturparaplyen).
Send forslag til Frivilligprisen HER

Ungdomslederprisen / Lederprisen: Prisen uddeles en gang årligt til en frivillig ungdomsleder, som har ydet en særlig ledelsesmæssig indsats i Rudersdal Kommune i det organiserede forenings- og kulturliv, uanset foreningstype. Kan også gives til anden frivillig leder.
Forslagene behandles af jury, der bl.a. består af Rudersdal Kommunes paraplyorganisationer Rudersdal Kulturparaply, Rudersdal Idrætsråd, Frivilligcenter Rudersdal og BUS, Rudersdal. På den baggrund tildeler Folkeoplysningsudvalget prisen til årets modtager.
Indstil modtager af Ungdomslederprisen HER

Talentprisen: Prisen gives til en ung under 18 år indenfor én af disse kategorier:
– Idræt
– Science (innovation, uddannelse, forskning og lign.)
– Kunst og Kultur (musik, teater, dans og billedkunst).
Prismodtager vælges af Folkeoplysningsudvalget på baggrund af indstillinger fra Rudersdal Kommunes fagkonsulenter indenfor de enkelte områder.
Foreslå kandidater til prisen HER

Mere info: Hver prismodtager får, udover æren, et diplom, en buket blomster og et værk af Årets Kunstner. Dog modtager Talentprisvinderen i stedet en statuette samt 3.000 kr. Priserne vil blive overrakt ved Frivilligfesten i Mariehøjcentret på Frivillig Fredag 2023 den 29. september.

Se mere om priserne på Oplev Rudersdal
Fristen for at indstille til årets priser er torsdag den 1. juni.

Godt nytår!

Vi elsker jo alle jer skønne foreninger og andre kulturelt aktive i Rudersdal. Så derfor vil vi gerne sige:

Godt nytår til jer alle!
Vi glæder os til alle de spændende ting, som I – og vi – finder på i det nye år.

Nye regler for Årets Kunstner

Kulturparaplyen har i en del år arbejdet for at få reglerne for årets kunstner ændret. Så de nye regler er en glædelig nyhed.

FØR skulle vi først udvælge mulige kandidater ud fra CV-mæssige kriterier. (Van Gogh ville ikke have haft en chance, selv hvis han var levende og boede i Rudersdal). Først derefter kunne vi vælge ud fra kunsten.

NU kan vi i princippet vælge enhver aktiv kunstner i Rudersdal baseret på kunsten og uden eksakte krav til CV. Og alle kan foreslå kandidater til prisen. For nogle år siden foreslog vi en fantastisk lokal kunstner under drøftelserne i juryen til valg af Årets Rudersdal Kunstner. Svaret var: Ja, han er en rigtig god kunstner, men han er ikke på “listen”, så det kan ikke blive ham. Den fremgangsmåde er heldigvis ændret nu. Så tak til Kultur- og Fritidsudvalget for det!

Juryen til valg af Årets Rudersdal Kunstner består – før og fremover – af:
– 2 kunstnere – nu Joseph Salamon og Peter Kühn-Nielsen (tidl. modtagere)
– Formanden for Birkerød Kunstforeninn – Nils Bjervig
– Formanden for Rudersdal Kulturparaply – Jack Otto Kristensen
Desuden deltager kulturchef, Birgit Hoe, og kommunens kunstkonsulent, Katrine Thygesen.

Se mere i dagens Frederiksborg Amts Avis (abonnement):
“Nye regler skal sikre Årets Kunstner fremover”

Udstilling: Hanne Sie

Årets Kunstner Rudersdal 2022 er i år kunstneren Hanne Sie. Hun vil vise flotte nye billeder i Birkerød Kunstforening fra 29. oktober.
Vi er særligt glade for at have været med til at vælge hende som årets kunstner. Hun har virket som professionel billedkunstner siden 1980 og har en omfattende – både lokal og international – udstillingsvirksomhed.
Der er fernisering lørdag den 29. oktober kl. 13 -15 i Gl. Præstegård.
Se mere på hannesie.dk

Hvem synes DU?

Hvem synes du, fortjener en pris i Rudersdal?
Kender du nogen, der fortjener en ekstra anerkendelse for en særlig frivillig indsat? For nu kan du frem til onsdag 1. juni foreslå modtagere af Rudersdal Kommunes priser. Kom med forslag via disse links – og læs mere nedenfor eller på kommunens hjemmeside.

Indstil til Kulturprisen
Indstil til Frivilligprisen
Indstil til Talentprisen
Indstil til Ungdomslederprisen

Kulturprisen – for en kulturel indsats

Rudersdal Kommune uddeler hvert år en kulturpris til en person, en forening eller en netværksgruppe, som har ydet en særlig indsats inden for det frivillige kulturarbejde. Det kan både være som arrangør, udøver eller leder. Prisen er en anerkendelse af den ekstraordinære frivillige indsats, som bidrager til et rigt, kvalitativt og alsidigt kulturliv i kommunen.

Alle borgere i Rudersdal kan foreslå, hvem der skal modtage prisen. Disse behandles af Rudersdal Kulturparaply, som kommer med forslag til vinderen. Herefter udpeger Kultur- og Fritidsudvalget prismodtageren på baggrund af Kulturparaplyens motiverede indstilling.

I 2021 indstillede vi Nils Bjervig fra Birkerød Kunstforening til at modtage prisen, og traditionen tro tildelte Kultur- og Fritidsudvalget ham prisen.

Frivilligprisen – et skulderklap for frivillig indsats

Frivilligprisen uddeles en gang om året til en person, en leder, en forening eller en netværksgruppe, som har ydet en særlig frivillig indsats i Rudersdal. Alle typer af frivillighed kan komme i spil.

Som borger eller frivillig forening eller netværk, kan du via linket fremsende dit forslag til den nedsatte jury, som blandt de indkomne forslag indstiller en kandidat til prisen. På baggrund af juryens indstilling vil Folkeoplysningsudvalget træffe den endelige beslutning om modtager af Frivilligprisen. Juryen består af repræsentanter fra de forskellige del af det frivillige område – herunder en repræsentant for Folkeoplysningsudvalget, for det frivillige sociale arbejde, for det kulturelle område (Kulturparaplyen), for den selvorganiserede frivillighed samt en repræsentant for de frivillige, der yder en frivillig indsats i kommunalt regi. 

I 2021 modtog Anne Mejding, Natteravnene Rudersdal, Frivilligprisen for en stor indsats for trygge børn og unge i Rudersdal.

Talentprisen – et stjerneskud

Talentprisen gives årligt som en anerkendelse af og en opmuntring til et ungt talent under 18 år, bosiddende i Rudersdal Kommune indenfor en af de 3 kategorier:
– Idræt
– Science (innovation, uddannelse, forskning o.lign.)
– Kunst og Kultur (musik, teater, dans og billedkunst).

Alle indstillinger fremsendes til en jury bestående af fagkonsulenter fra Rudersdal Kommune, som indstiller én kandidat fra hver af de tre kategorier som baggrund for, at Folkeoplysningsudvalget tager den endelige beslutning om modtager af Talentprisen.

I 2021 gik årets talentpris til Nadine Navasse Balland, bueskytte.

Ungdomslederprisen

Ungdomslederprisen uddeles årligt til en frivillig ungdomsleder, som har ydet en særlig ledelsesmæssig indsats i Rudersdal Kommune inden for det organiserede forenings- og kulturliv. Ungdomslederprisen er fælles for alle foreningstyper. Alle netværk og bestyrelser for foreninger i kommunen kan foreslå en ungdomsleder til prisen. Der kan kun fremsendes én indstilling fra samme forening.

Som udgangspunkt tildeles en Ungdomslederpris målrettet til en ungdomsleder, men såfremt der modtages et kvalificeret forslag, kan der
i stedet uddeles en Lederpris til en, der udfører et frivilligt ledelsesarbejde for andre end børn og unge.

Alle indstillinger vil blive fremsendt til den nedsatte jury, der består af Rudersdal Kommunes paraplyorganisationer Rudersdal Kulturparaply, Rudersdal Idrætsråd, Frivilligcenter Rudersdal og BUS Rudersdal. Ud fra juryens indstilling vil Folkeoplysningsudvalget træffe den endelige beslutning om, hvem der skal modtage Ungdomslederprisen.

I 2021 gik ungdomslederpris til Waseen Massoud, Trørødspejderne, for med sprudlende energi og kreativitet at være en god rollemodel og holdspiller.

Årets prismodtagere 2021

Hver prismodtager får, udover æren, et diplom, en buket blomster og et værk af Årets Kunstner. Dog modtager Talentprisvinderen i stedet for et værk af Årets Kunstner en statuette samt 3.000 kr.

Priserne uddeles ved årets Frivilligfest, som afholdes fredag den 30. september 2022.

Valg til Folkeoplysningsudvalget

Vil du være med til at vælge repræsentant for kulturelle foreninger til Folkeoplysningsudvalget?

Valghandlingen finder sted mandag den 6. december kl. 19 i lokalet Per Kirkeby på Kulturcenter Mariehøj.

Repræsentanter fra foreninger der ønsker at deltage i valgmødet, skal tilmelde sig senest den 1. december 2021 – brug dette link:
Valg af brugerrepræsentanter til Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalgets hovedopgaver er blandt andre:

  • Fastlæggelse af principper og udvikling inden for folkeoplysningsområdet.
  • Godkendelse af nye foreninger.
  • Fordeling af tilskud til folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler).
  • Fordeling af tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (foreninger).
  • Anvisning af offentlige lokaler og udendørs anlæg, der er egnet til formålet.
  • Fordeling af tilskud fra Start- og udviklingspuljen og øvrige tilskudspuljer.
  • Fordeling af tilskud til frivilligt socialt arbejde.
  • Godkendelse af fordeling af tilskud i henhold til elitestøtteordningen.
  • Udtalelse om forslag til regler, budget og udviklingstiltag m.m.
  • Uddeling af kommunens idrætslederpris, ungdomslederpris og talentpris samt hædring af idrætsudøveres resultater.

Kulturelle foreninger er nu repræsenteret af formand for Rudersdal Kulturparaply, Jack Otto Kristensen, og som suppleant, Kim Sørensen, BLAM.

Folkeoplysningsudvalget holder møde 9-10 gange om året. 
Her kan du se eller gense dagsordner og referater fra tidligere møder:
Find dagsordner og referater fra møderne i Folkeoplysningsudvalget

Hvem tager prisen i år?

Du kan nu komme med dit forslag til årets priser 2021

Kender du nogen, der fortjener en ekstra anerkendelse for en særlig frivillig indsat? For nu kan du frem til søndag 6. juni foreslå modtagere af Rudersdal Kommunes priser.

Foreslå via links – og læs mere nedenfor eller på kommunens hjemmeside.

Indstil til Kulturprisen
Indstil til Frivilligprisen
Indstil til Talentprisen
Indstil til Ungdomslederprisen

Kulturprisen – for en kulturel indsats

Rudersdal Kommune uddeler hvert år en kulturpris til en person, en forening eller en netværksgruppe, som har ydet en særlig indsats inden for det frivillige kulturarbejde. Det kan både være som arrangør, udøver eller leder. Prisen er en anerkendelse af den ekstraordinære frivillige indsats, som bidrager til et rigt, kvalitativt og alsidigt kulturliv i kommunen.

Alle borgere i Rudersdal kan fremsende deres anbefaling til, hvem der skal modtage prisen. Disse behandles hos Rudersdal Kulturparaply, hvorefter Kultur- og Fritidsudvalget udpeger prismodtageren på baggrund af Kulturparaplyens motiverede indstilling.

I 2020 gik prisen til Lars Wiskum.

Frivilligprisen – et skulderklap for frivillig indsats

Frivilligprisen uddeles en gang om året til en person, en leder, en forening eller en netværksgruppe, som har ydet en særlig indsats i Rudersdal inden for frivilligt arbejde. Alle typer af frivillighed kan komme i spil til Frivilligprisen.

Som borger eller frivillig forening eller netværk, kan du via linket fremsende dit forslag til den nedsatte jury, som blandt de indkomne forslag indstiller en kandidat til prisen. På baggrund af juryens indstilling vil Folkeoplysningsudvalget træffe den endelige beslutning om modtager af Frivilligprisen.

Den nedsatte jury består af repræsentanter fra de forskellige del af det frivillige område i Rudersdal – herunder en repræsentant for Folkeoplysningsudvalget, for det frivillige sociale arbejde, for det kulturelle område, for den selvorganiserede frivillighed samt en repræsentant for de frivillige, der yder en frivillig indsats i kommunalt regi. 

I 2020 modtog Sri Sai Das Frivilligprisen.

Talentprisen – et stjerneskud

Talentprisen gives årligt som en anerkendelse af og en opmuntring til et ungt talent under 18 år, bosiddende i Rudersdal Kommune indenfor en af de 3 kategorier:
– Idræt
– Science (innovation, uddannelse, forskning o.lign.)
– Kunst og Kultur (musik, teater, dans og billedkunst).

Alle indstillinger fremsendes til en jury bestående af fagkonsulenter fra Rudersdal Kommune, som indstiller én kandidat fra hver af de tre kategorier. Ud fra juryens indstilling træffer Folkeoplysningsudvalget den endelige beslutning om modtager af Talentprisen.

I 2020 gik prisen til den unge pianist Peter Anton Juhl Madsen.

Ungdomslederprisen – ung og engageret leder

Ungdomslederprisen uddeles årligt til en frivillig ungdomsleder, som har ydet en særlig ledelsesmæssig indsats i Rudersdal Kommune inden for det organiserede forenings- og kulturliv. Ungdomslederprisen er fælles for alle foreningstyper.

Alle netværk og bestyrelser for foreninger i kommunen kan indstille en ungdomsleder til prisen. Der kan kun fremsendes én indstilling fra samme forening.

Som udgangspunkt tildeles en Ungdomslederpris målrettet til en ungdomsleder, men såfremt der modtages et kvalificeret forslag, kan der uddeles i stedet en Lederpris til en, der udfører et frivilligt ledelsesarbejde, hvor andre end børn og unge understøttes.

Alle indstillinger vil blive fremsendt til den nedsatte jury, der består af Rudersdal Kommunes paraplyorganisationer Rudersdal Kulturparaply, Rudersdal Idrætsråd, Frivilligcenter Rudersdal og BUS Rudersdal. På baggrund af juryens indstilling vil Folkeoplysningsudvalget træffe den endelige beslutning om, hvem der skal modtage Ungdomslederprisen.

I 2020 gik prisen til Kristine Stub Rønø.

Priserne uddeles ved årets Frivilligfest, som afholdes fredag den 24. september.