Hanne Sie: Ny digtsamling m. grafisk tryk

digtsamlingforside2016Lad os lige prale af et af vores medlemmer:

Billedkunstneren Hanne Sie har tidligere skrevet digtsamlingen “Lyksalige Forbandelser” og er nu aktuel med sin anden digtsamling “Når Solen Synger” med bornholmske digte, som udgives i samarbejde med Bornholms Tidendes Forlag.
Bogen er blevet til i løbet af flere legatophold, som kunstneren har fået tildelt på Svanekegaarden på Bornholm. Bogen er på 60 sider og Hanne Sie har til hvert digt skabt et abstrakt billede i farver, som beriger og udvider oplevelsen af det læste. Digtene er ordnet kronologisk og spænder tidsmæssigt fra forsommer til efter midsommer.

Bogen udgives i et oplag på 300 eksemplarer, som hvert er vedhæftet et lille originalt nummereret og signeret stykke farvegrafik, som Hanne Sie selv har trykt.
Hanne Sie er en professionel og anerkendt billedkunstner, som siden 1980 har haft en ivrig udstillingsvirksomhed herhjemme og i udlandet. Hun har igennem årene haft mange arbejdsophold på Bornholm og føler en særlig tilknytning til stedet, hvor hun også har udstillet flere gange.grafikbladtildigteBogen kan erhverves hos Hanne Sie, som iøvrigt henviser til sin hjemmeside: www.hannesie.dk