Kick-off: Om kulturnatten fredag den 9. september

Vi laver nogle informationsmøder, så I kan få svar på alle spørgsmål og komme med ideer. Måske kan I endda finde nogle at samarbejde med, så jeres aktivitet bliver endnu bedre, på en overkommelig måde.

Du inviteres til:
Kick-off møde, mandag den 4. april kl. 19.30 i Lille Sal ved biblioteket i Birkerød. Her kan du komme med – og få – ideer til, hvad I vil lave til kulturnatten. En tidlig start gør det lettere at gennemføre, få de ”gode” steder og markedsføre jeres arrangement.

Vietnamesisk fest på Hovedgaden i 2015. Foto: Kirsten Broager

Vietnamesisk fest på Hovedgaden i 2015. Foto: Kirsten Broager

Birkerød Kulturnat er en mulighed for alle kulturelt aktive i Rudersdal Kommune. Du/I kan komme i kontakt med en masse interesserede – uden at I selv står alene med hele arrangementet og markedsføring.
Sidste år var der rigtigt mange besøgende. Især var der flere børn og unge, end der plejer at være. Der var herligt meget liv og trafik i hele bymidten, inkl. Hovedgaden.