Nu har I mulighed for at tilmelde jer årets kulturdag i Nærum, fredag den 12. juni 2020 kl. 15 – 19. Nærum Kulturdag 2020 afholdes i år for 6. år i træk og er den dag på året, hvor kultur, detail, erhverv, idræt og foreningslivet i Nærum samles til glæde og interesse for alle Nærums borgere.
Formål:
Som de tidligere år, ønsker vi at skabe en tilbagevendende årlig, lokal begivenhed via fællesskaber, nye partnerskaber, byde på sjove og overraskende oplevelser og aktiviteter samt mødet mellem borgere.
Hvor finder det sted?
Igen i år finder Kulturdagen sted på Biblioteksalléen i Nærum – ved udendørsområderne omkring Nærum Bibliotek, Nærum Ungecenter, Historisk Arkiv, Hegnsgården og Biblioteksparken. Biblioteksparken vil som udgangspunkt være ”foreningsområdet”.
Aktiviteter på dagen
Vi ønsker en kulturdag, som skal være for alle. Der vil være planlagte aktiviteter og oplevelser i løbet af dagen som Rudersdal Bibliotekerne, Rudersdal Museer og Nærum Ungecenter vil stå for.
I vil blive en stor del af aktiviteterne på dagen. I kan enten vælge at have en stand fra 15.00 – 19.00 eller byde ind med en opvisning i et bestemt tidspunkt, dette kommer selvfølgelig an på hvad I er for en forening og hvad der giver bedst mening. Hvis I gerne vil have en stand, er det vigtigt, at I kan deltage fra kl. 15.00 – 19.00. Tilmelding skal ske sendes den 20. april til sjoh@rudersdal.dk. Ved tilmelding, må I meget gerne meddele om I fylder mere eller mindre end en pavillon, af hensyn til placeringer.
I tilfælde af meget dårligt vejr, aflyses kulturdagen.
Vi inviterer foreninger, som har aktiviteter i Nærum lokalområde, detail- og handelslivet samt private borgere til at deltage. På den måde er vi med til at understøtte et alsidigt program, som tilgodeser alle aldre.
Koordineringsgruppen består af:
- Signe Johansson Jørgensen, Rudersdal Bibliotekerne – tlf.: 46 11 57 65, sjoh@rudersdal.dk
- Miki Kondrup Due og Karina Smith Petersen Ung i Rudersdal
- Sabine Thrane, Rudersdal Museer
- Jack Otto Kristensen og Jeanett Debb, Rudersdal Kulturparaply
- Regine Liljengren, formand for Nærumvænge Torvs handelsforening