Månedsarkiv: august 2014

Folkemøde på Havarthigården

HavarthigardenKulturparaplyen deltager i Rudersdal Folkemøde lørdag den 30. august fra kl. 10.00-16.00 dels med en stand, dels med et debatmøde.

På standen vil foreningens medlemmer have mulighed for at præsentere deres programmer m.m. for den forestående sæson. Der vil også i begrænset omfang være mulighed for at vise resultater af foreningens virksomhed. Såfremt I ønsker at benytte jer af muligheden, bedes I kontakte Kaj Elkrog på telefon 45 42 30 52 eller på mail: kaj.elkrog@mail.dk.

På debatmødet, som finder sted fra kl. 13-14 i lokale 12 på Havarthigården vil vi under titlen: Hvad ska’ vi med kulturen? gerne have bud på, hvordan kulturlivet i vores kommune skal se ud om 20 år.

Vi tager temperaturen på lokalpolitikernes ønsker og visioner og ikke mindst drømme for kulturen i Rudersdal kommune. Spørgsmålene vil blive besvaret af formanden for Kulturudvalget, Daniel E. Hansen (V) samt Jens Bruhn (A), Court Møller (B), Birgitte Schjerning Poulsen (K), Mona Madsen (L).
Oplægsholder Kaj Elkrog. Ordstyrer Jack Otto Kristensen.

Se Ruderdal Folkemødes side for fuldt program.

Kulturslangen i september

Kulturslangen udstiller i Birkerød Biblioteks forhal 1. – 29. sept.
Der holdes reception for udstillingen på Kulturnatten den 26. sept. kl. 16 – 17, hvor alle kunstnerne vil være tilstede.
Det lægger op til, at der lørdag en 27. og søndag den 28. sept. vil være åbent hus i kunsternes værksteder.
Se kunstnerne og program for åbne værksteder:
Program

Møde om Kulturnatten

Kulturnat-logo-100I inviteres til et koordineringsmøde for Birkerød Kulturnat 2014. Det foregår torsdag den 21. august kl. 19.00 i lokale 1.1 i Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1. Vi vil dog være der allerede fra kl. 18. Det kan jo være, at du gerne vil drøfte noget mht. program, inden selve mødet starter. Alle (potentielle) arrangører og deltagende (optrædende, udstillere etc.) til kulturnatten er meget velkomne.

På mødet vil vi gå gennem et udkast til program. En del af punkterne vil netop bare være udkast, så det er vigtigt at få alle input til fejl/mangler, ændringer – og evt. nye ideer. Der vil også være mulighed for at aftale eller udbygge samarbejde mellem de forskellige arrangører og deltagere.

Vi vil også tale lidt om markedsføringen af jeres arrangementer.

Venlig hilsen,
Arrangementsgruppen bag Birkerød Kulturnat, Rudersdal Kulturparaply
/ Jack Otto Kristensen, 23 72 76 11, jack-ok@cavalius.dk