Månedsarkiv: november 2016

Hanne Sie: Ny digtsamling m. grafisk tryk

digtsamlingforside2016Lad os lige prale af et af vores medlemmer:

Billedkunstneren Hanne Sie har tidligere skrevet digtsamlingen “Lyksalige Forbandelser” og er nu aktuel med sin anden digtsamling “Når Solen Synger” med bornholmske digte, som udgives i samarbejde med Bornholms Tidendes Forlag.
Bogen er blevet til i løbet af flere legatophold, som kunstneren har fået tildelt på Svanekegaarden på Bornholm. Bogen er på 60 sider og Hanne Sie har til hvert digt skabt et abstrakt billede i farver, som beriger og udvider oplevelsen af det læste. Digtene er ordnet kronologisk og spænder tidsmæssigt fra forsommer til efter midsommer.

Bogen udgives i et oplag på 300 eksemplarer, som hvert er vedhæftet et lille originalt nummereret og signeret stykke farvegrafik, som Hanne Sie selv har trykt.
Hanne Sie er en professionel og anerkendt billedkunstner, som siden 1980 har haft en ivrig udstillingsvirksomhed herhjemme og i udlandet. Hun har igennem årene haft mange arbejdsophold på Bornholm og føler en særlig tilknytning til stedet, hvor hun også har udstillet flere gange.grafikbladtildigteBogen kan erhverves hos Hanne Sie, som iøvrigt henviser til sin hjemmeside: www.hannesie.dk

Harmonika i Bistrupvang

Det Danske Harmonika inviterer til festlig julekoncert mandag den 12. december 2016 kl. 14:15 – ca. 16:15 i Fællessalen på Bistrupvang, Bistrup Byvej 6, 3460 Birkerød.

Det er en mangeårig tradition, at Det Danske Harmonika Akademi inviterer kommunens pensionister med ledsagere – samt andre julekoncert-interesserede – til et hyggeligt og festligt julearrangement i december måned. Det Danske Harmonika Akademi har sammensat et spændende, varieret og underholdende program med deltagelse af såvel gæster som ensembler og solister fra Det Danske Harmonika Ensemble.

Carlsbergs Sangkor v. Elefantporten Foto: Jeannette Pardorf

Carlsbergs Sangkor v. Elefantporten
Foto: Jeannette Pardorf

Gæsterne er atter i år Sangforening Carlsberg (Carlsberg-Koret), der vil synge muntre sange under ledelse af korets dirigent (og Det Danske Harmonika Akademis daglige leder) Majken N. Bell, til akkompagnement af musikere fra Det Danske Harmonika Akademi.
Fra Det Danske Harmonika Akademi medvirker solisterne Jakob Hald Jensen, Dennis Philipsen og Lars Knudsen samt sammenspilsgrupperne Rudersdal Harmonika Orkester, Akademonikanerne og Birkerødderne. Programmet vil som sædvanlige indeholde en række fællessange, som publikum opfordres til at synge med på – Carsten Holbek synger for og Hans Jørgen Holbek akkompagnerer på harmonika.

Adgang er gratis, dog opkræves kr. 20/person for kaffe/kage. Tilmelding til Det Danske Harmonika Akademi v/daglig leder Majken N. Bell på telefon 25 54 40 39 eller på e-mail (majken.n.bell@)gmail.com.)

NYT!NYT-festival i Mariehøj

p1000210Der findes pop-/rockkoncerter, jazzkoncerter og klassiske koncerter. Lørdag den 19. november åbnes dørene på Kulturcenter Mariehøj for en eftermiddag med musik, du helt sikkert ikke har hørt før:

  • En elektrisk strygekvartet, der bl.a. spiller Jimi Hendrix
  • Et par solide trommeslagere, der kan lokke trolddom ud af deres instrumenter
  • Et bud på hvordan Vedbæk lød for 7000 år siden
  • Unge talenter, der spiller både barbarisk musik på klaver og vild musik på marimba
  • Akustiske og elektroniske klange
  • Musik lavet nu, musik lavet i går, musik lavet for flere hundrede år siden

Det er garanteret anderledes musik – for hele familien.  Her kan man udfordre alle sine fordomme om lyd og musik samt føle sig beriget af al den musik, man ikke troede fandtes. Kort sagt Un!k Mus!k

Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte
Lørdag den 19. november fra kl. 13 til ca. 18.30
Gratis adgang

Arrangeret af:
Ny Musik Birkerød, Rudersdal Musikskole, Vedbækfundene og Edition Borup-Jørgensen

Hent program her. – Følg begivenheden på Facebook

Foto viser EkkoZone og er fra første gang festivallen blev afholdt i 2014.