Månedsarkiv: april 2017

Mavedans lørdag d. 30. april

Vi fejrer den internationale “Dansens Dag”, lørdag den 30. april, med flot og farverig mavedans.
Der vil være optræden kl. 12 og kl. 12.45. Det foregår i Store Sal lige ovenfor trappen ved biblioteket i Birkerød.
Alle er velkommen til at droppe ind undervejs – og der er gratis adgang.

Arrangeret af mavedanserne med Pia Johannesen i spidsen – i samarbejde med Rudersdal Kulturparaply.

Forberedelse af Kulturnatten

Fra Kick Off mødet om Kulturnatten

Så fik vi afholdt et godt Kick off møde på Biblioteket d. 19. april, hvor mange gode forslag og ideer kom på bordet, som både deltagere og arrangører tænker videre over. Der har heldigvis også meldt sig helt nye aktører til den traditionsrige Kulturnat fredag 8. september.

Birkerød Kulturnat vil fortsat basere sig på oplevelser på de store, centrale steder: Mantzius, Biblioteket, Gl. Præstegård, Kirken, Sognegården, Teglporten kombineret med aktiviteter og åbne butikker i Hovedgaden. Vi opfatter Kulturnatten som en manifestation og et fælles foretagende, hvor alle spiller med.

Programmet: Der er delte meninger om, hvordan det trykte program skal se ud. Nogen foretrækker det tidsopdelt, andre foretrækker det stedsopdelt. Det er stadig uvist. Men på hjemmesiden kan vi lægge tema- eller idelister, så der er en liste for dem, der f.eks. kan lide musik, sport, kunst, for unge, for børn eller for de madglade.

Vi er allerede sikre på bl.a.: Rudersdal Teater kommer med gadeteater på Majpladsen. Vedbæk Garden kommer, de unge laver Natmusik i Lunden og Sognegåden præsenterer Rudersdal Big Band med solist.

Men der er stadig god tid til alle aftaler skal være på plads. Det næste ”Klar til Kulturnat? møde” er d. 10. august kl. 19.30 i Lille sal på Biblioteket. Her sikrer vi os at alt er klart til det trykte program med rette tid, sted og beskrivelse.

Har du ideer eller selv vil arrangere noget, så kontakt os meget gerne.
Mange kulturnathilsener,
Kirsten kirstenicairo@gmail.com  41169270
Jack  jack-ok@cavalius.dk 23727611

 

To filmpremierer i Holte Kirke

Verdenspremiere på hele to Axel Borup-Jørgensen film:  

1. En helt ny animeret fantasi over hans orkesterværk MARIN (20 min.)

2. Ny portrætfilm om den banebrydende, lokale komponist Axel Borup-Jørgensen (40 min.)

Komponistens datter Elisabet Selin fortæller om filmene.

Foregår i Holte Kirkes flotte, nye sognegård.

Efter arrangementet serveres brød, ost og vin (20 kr).
Gratis entré til arrangementet.

Arrangeres i samarbejde mellem Edition Borup-Jørgensen, Ny Musik i Birkerød og Holte Kirke.

Joseph Salamon, 85 år

Tillykke til vores store, lokale kunstner, som i dag fylder 85 år!

Joseph Salamon er en kendt og anerkendt dansk kunstner. Hans værker spænder fra store monumentale udsmykninger til mindre skulpturer, akvareller og grafiske blade. Hans arbejder kan ses overalt i verden. Hans foretrukne materialer er sten, bronze, træ, beton og stål.

Han blev i 2012 valgt som Årets Kunstner i Rudersdal.

I Rudersdal Kommune er det bl.a. muligt at opleve hans værker på Birkerød Skole og Høsterkøb Skole samt i Bistrup og i Søllerød, hvor henholdsvis en granitfontæne og et træcrusifix pryder lokalområderne.  – Se mere på www.josephsalamon.dk