Månedsarkiv: marts 2024

“Lyse Dage og Nætter”

Billedkunstneren og lyrikeren Hanne Sie åbner dørene i sit atelier på Soldraget 42 i Birkerød lørdag d. 16. og søndag d. 17. marts 2024 kl. 11-16, hvor hun præsenterer sin seneste digtsamling.

Kom og se bogen, få en snak med kunstneren og erhverv et signeret eksemplar. Digtsamlingen har titlen “Lyse Dage og Nætter” og er på 88 sider. Bogen ledsages desuden af et originalt, signeret og nummereret grafisk blad med motiv fra Gudhjem – se billedet øverst i dette opslag.

Hanne Sie var ”Årets Kunstner” i Rudersdal i 2022 og er medlem af Rudersdal Kulturparaply.
Velux Fonden har støttet udgivelsen af bogen.
Se i øvrigt Hanne Sies hjemmeside

Invitation: Årets Kunstner

Så kan vi snart sammen fejre Årets Kunstner, Jette Berg. Det sker i Rådssalen (på rådhuset i Holte) onsdag den 13. marts kl. 16.30. Der startes med tale og et glas bobler, og derefter vil der være et mindre oplæg af Tom Jørgensen ”Hva´ skal vi med kunst?” Onsdag den 13. marts er Billedkunstens Dag.

Alle er velkomne til arrangementet, som også er en god mulighed for at netværke med andre kunstnere og kunstinteresserede.

Maleri af Jette Berg – Uden titel

Jette Berg arbejder med sin kunst i Kunstværkstedet Margarinen i Nærum, hvor der er 9 udøvende kunstnere, der arbejder med forskellige kunstarter såsom maleri, skulpturer og keramik. Margarinen har årligt et “Åbent Værksted” (senest oktober2023), som vi varmt kan anbefale at besøge. Det giver også mulighed for at se flere af Jette Bergs malerier i virkeligheden – hvilket er så meget bedre end at se dem på en skærm.