Kulturparaplyen har i en del år arbejdet for at få reglerne for årets kunstner ændret. Så de nye regler er en glædelig nyhed.
FØR skulle vi først udvælge mulige kandidater ud fra CV-mæssige kriterier. (Van Gogh ville ikke have haft en chance, selv hvis han var levende og boede i Rudersdal). Først derefter kunne vi vælge ud fra kunsten.
NU kan vi i princippet vælge enhver aktiv kunstner i Rudersdal baseret på kunsten og uden eksakte krav til CV. Og alle kan foreslå kandidater til prisen. For nogle år siden foreslog vi en fantastisk lokal kunstner under drøftelserne i juryen til valg af Årets Rudersdal Kunstner. Svaret var: Ja, han er en rigtig god kunstner, men han er ikke på “listen”, så det kan ikke blive ham. Den fremgangsmåde er heldigvis ændret nu. Så tak til Kultur- og Fritidsudvalget for det!
Juryen til valg af Årets Rudersdal Kunstner består – før og fremover – af:
– 2 kunstnere – nu Joseph Salamon og Peter Kühn-Nielsen (tidl. modtagere)
– Formanden for Birkerød Kunstforeninn – Nils Bjervig
– Formanden for Rudersdal Kulturparaply – Jack Otto Kristensen
Desuden deltager kulturchef, Birgit Hoe, og kommunens kunstkonsulent, Katrine Thygesen.
Se mere i dagens Frederiksborg Amts Avis (abonnement):
“Nye regler skal sikre Årets Kunstner fremover”