Månedsarkiv: august 2017

Kulturnat-program sendt til trykker

Nu er det endelige program klart og sendt til trykker. Vi regner med at begynde at dele det trykte program rundt på fredag.

Du kan dog allerede nu hente det endelige program (i A3) her.

Vi krydser alt hvad krydses kan, at vi har fået alle input og rettelser med; og hvis vi har lavet stavefejl, så håber vi, at de er lidt sjove og ikke ændrer meningen alt for meget.

Vi vil senere dele specialversioner af programmet her. Vi giver et tip på Facebook og Twitter, når de er klar. Skriv til Kirsten eller Jack, hvis du har mere, som du gerne vil have med i online-versioner.

 

 

 

Kulturnat-program (næsten) klart

Nu er vi næsten klar med programmet for Birkerød Kulturnat 2017, som finder sted fredag den 8. september.

Er du ikke lidt nysgerrig? Det er fyldt med både velkendt event og spændende ny aktiviteter.

Se programmet her

(Opdateret 8. aug. 2017)

Skynd dig at give os et tip, hvis der noget, der skal opdateres.

Kom til “deadline-møde” for kulturnatten

Velkommen torsdag 10/8 kl. 19.30 i Lille Sal ved biblioteket i Birkerød til vores 2. informationsmøde om kulturnatten. Hver skal vi lige sikre os, at alt er “timet og tilrettelagt”, så vi kan sende programmet i trykkeren.

Ses vi? Du er også velkommen til at sende mail til Jack på jack-ok@cavalius.dk med evt. kommentarer, ændringer eller tilføjelser.

Du kan se programmet her.

Kick-off møde, onsdag den 19. april 2017 kl. 19.30 i Lille Sal ved biblioteket i Birkerød. Her kan du komme med – og få – ideer til, hvad I vil lave til kulturnatten. En tidlig start gør det lettere at gennemføre, få de ”gode” steder og markedsføre jeres arrangement.

Klar til kulturnat? møde, torsdag 10. august kl. 19.30 i Lille Sal ved biblioteket i Birkerød, hvor vi sammen sikrer os, at alt er klart til det trykte program, med rette tid, sted og beskrivelse.

Evalueringsmøde er planlagt til torsdag den 28. september 2017 kl. 19.30 i Lille Sal ved biblioteket i Birkerød, hvor vi ser på, hvordan det gik – og ideer til næste års kulturnat.