Månedsarkiv: november 2021

Valg til Folkeoplysningsudvalget

Vil du være med til at vælge repræsentant for kulturelle foreninger til Folkeoplysningsudvalget?

Valghandlingen finder sted mandag den 6. december kl. 19 i lokalet Per Kirkeby på Kulturcenter Mariehøj.

Repræsentanter fra foreninger der ønsker at deltage i valgmødet, skal tilmelde sig senest den 1. december 2021 – brug dette link:
Valg af brugerrepræsentanter til Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalgets hovedopgaver er blandt andre:

  • Fastlæggelse af principper og udvikling inden for folkeoplysningsområdet.
  • Godkendelse af nye foreninger.
  • Fordeling af tilskud til folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler).
  • Fordeling af tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (foreninger).
  • Anvisning af offentlige lokaler og udendørs anlæg, der er egnet til formålet.
  • Fordeling af tilskud fra Start- og udviklingspuljen og øvrige tilskudspuljer.
  • Fordeling af tilskud til frivilligt socialt arbejde.
  • Godkendelse af fordeling af tilskud i henhold til elitestøtteordningen.
  • Udtalelse om forslag til regler, budget og udviklingstiltag m.m.
  • Uddeling af kommunens idrætslederpris, ungdomslederpris og talentpris samt hædring af idrætsudøveres resultater.

Kulturelle foreninger er nu repræsenteret af formand for Rudersdal Kulturparaply, Jack Otto Kristensen, og som suppleant, Kim Sørensen, BLAM.

Folkeoplysningsudvalget holder møde 9-10 gange om året. 
Her kan du se eller gense dagsordner og referater fra tidligere møder:
Find dagsordner og referater fra møderne i Folkeoplysningsudvalget