Månedsarkiv: oktober 2016

Stor national frimærkeudstilling

tak16_logo10%25Birkerød Frimærkeklub arrangerer stort national frimærkearrangement i Birkerød Idrætscenter, lørdag den 5. november 10 – 17 samt søndag den 6. november 10 – 16.

Finn Parbst fra frimærkeklubben skriver om arrangementet:
Birkerød Frimærkeklub fylder 75 år den 1. december i år. Det er naturligvis en stor begivenhed for klubben og da der viste sig mulighed for at stå for årets Nationale Frimærkeudstilling, slog klubben straks til. Rudersdal Kommune har været meget velvillige og stillet hele Birkerød Idrætscenter til rådighed for udstillingen.

Udstillingsområdet er hele den store multisal og dertil kommer, at der vil være aktiviteter i en del af de tilliggende lokaler. I multisalen finder man den egentlige udstilling, hvor frimærkesamlerne konkurrerer om at vise de flotteste samlinger. Her finder man også PR samlinger samt indbudte samlinger, så man kan se alle aspekter af frimærkesamleriet. Der er naturligvis også frimærkehandlere, postvæsener og auktionshuse.tak16_jaegerhytten

tak16_stationDer er masser af aktiviteter, som f.eks. frimærkegravører, årets julemærketegner, børneland med masser af aktiviteter for børn og sidst, men ikke mindst en modeljernbane på 150 m2.
I anledning af udstillingen har det danske tak16_kirkepostvæsen udgivet nogle specielle frimærker med motiver fra Birkerød. Motiverne er Jægerhytten, Birkerød Kirke og Postpersonalet foran Birkerød Station. De kan naturligvis købes på udstillingen og bruges til frankering af breve.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil se mere om udstillingen, inden du tager derhen, så besøg www.tak16.dk/ og tag så hen og se udstillingen.

Blæserkvintetten Carion i Mantziusgården

fdeinats_jd03748-e1444069328531Blæserkvintetten, som spiller i Mantziusgårdens koncertsal mandag den 10. oktober kl. 19.30, består af fem unge, meget talentfulde  musikere: Dora Seres (fløjte), Egils Upatnieks (obo), Egils Sefers (klarinet), David M. A. P. Palmquist (horn) og Niels Anders Vedsted Larsen (fagot).

Siden kvintetten i 2004 vandt P2 Kammermusikkonkurrencen har den opnået en stor international karriere og placeret sig som en af de førende blæserkvintetter p.t. Medlemmerne af ensemblet har udviklet deres egen, helt unikke stil ved at indarbejde elementer af drama, bevægelse og koreografi til at understrege deres musikalske ideer. De spiller uden noder. Det gør deres optræden på scenen levende og øger intensiteten i det spændende samspil mellem musikerne indbyrdes, samtidig med at det giver publikum en særlig oplevelse af musikken.

Aftenens program:
György Ligeti: Seks bagateller for blæserkvintet.
Franz Liszt: Mephistovals
Dmitri Schostakovich: SchauSPIEL Suite
L.v.Beethoven: Quintet, opus 103
Franz Liszt: Grandes Etudes de Paganini, nr. 6.