Kategoriarkiv: Arrangementer

Holte Dagen 2025

Lørdag den 14. juni kl. 10-17 ved Holte Havn tæt på station og Holte Midtpunkt. Gå ikke glip af en af årets store begivenheder i Rudersdal.

Vi vil især have travlt med “at afvikle” i området omkring scenen. Så vi har ikke tid til egen stand, men håber at få en masse gode snakke med jer alligevel.

Programmet for scenen er:
Kl. 10.00 Holte Dagens scene åbnes.
Studio EMS – Lokal Fitness – Morgen Fitness
Jungle Jim – Børne underholdning i høj klasse
Kl. 10.45 Rudersdal Big Band – Skøn musik fra Scenen
Kl. 11.45 Eva Freja Lockenwitz – Sang & guitar
Kl. 12.00 Politisk debat op til kommunalvalget. Ordstyrer: Lars Ramlow
Kl. 13.15 RuBa – Opvisning med bevægelse
Kl. 14.00 Oscar & Noah – Up-coming lokale musikere
Kl. 14.30 Keen on Queen – Fabelagtig musik og syng med.

Vedbæk Kulturnat 2025

Den 16. maj kl. 16-22 folder kulturnatten sig igen ud i Vedbæk bymidte og i Vedbæk Kulturhus. I år byder Vedbæk Kulturnat også på folkemøde i stationsbygningen med moderede debatter med udvalgte partier. Der bliver gang i hele bymidten med musik, aktiviteter, stande, butikker m.m.

Du kan se mere om program her:
Program for Vedbæk Kulturnat

Gratis 4. maj fællessang

Det er 4. maj 80 år siden, Danmark fik det historiske, glædelige budskab om befrielsen. Vær med til at markere det med FÆLLESSANG i Mantzius kl. 19 denne aften! – Gratis entré.

Program i Mantzius:
– Velkomst m. lydoptagelse fra befrielsen
– Kort lokalhistorisk oplæg – Kim Sørensen, kendt fra BLAM
– Fællessang af kendte nationale sange med pianist Niels Balle og kort intro til sangene af bibliotekar Cæcilie Helmer Madsen
– Afsluttende hyggesnak

Sangene i sanghæftet:
– Danmark nu blunder
– En lærke lettede
– Altid frejdig
– Det haver så nyligt regnet
– Frihedssangen
– Der er et yndigt land

4. maj alsang gennemføres med de samme sange og med gratis entré 3 steder i Rudersdal denne aften på initiativ fra Rudersdal Museer og KULTUR i Rudersdal Kommune:
Rådhuset i Holte kl. 19
Mantzius kl. 19
Vedbæk Kulturhus kl. 20

I Birkerød arrangeres alsangen af Mantzius, Rudersdal Kulturparaply og Rudersdal Bibliotekerne i samarbejde med Rudersdal Museer,, Rudersdal Musik- og Billedskole, Birkerød Sogn, Kim Sørensen og andre lokale aktører.

Mød kunstnerne

I de kommende 2 weekender er en gylden mulighed for at opleve spændende kunst og samtidigt få en god snak med kunstnerne – først åbent værksted hos Kunstværkstedet Margarinen og ugen efter kunstmarked i Havarthigaarden. Fri entré begge steder.

Åbent værksted hos Margarinen

Kunstværkstedet er et fælles atelier, hvor hver kunstner vil være tilstede på hver deres værkstedsplads. Venlige folk som gerne viser deres arbejder frem og får en hyggelig snak med dig om det.

Traditionen tro byder Havarthigaarde på 31 etablerede kunstnere, som udstiller et bredt udvalg af kunstværker – fra billeder og keramik til bronze, sten, tekstil og smykkekunst. Yderligere præsenteres to unge talenter.
Kunstmarkedet har åbent 11-16 begge dage.

Både Kunstværkstedet Margarinen og Havarthigaarden er medlemmer af Rudersdal Kulturparaply.

Program Birkerød Kulturnat 2024

Så er programmet klart for Birkerød Kulturnat 2024 fredag den 13. september kl. 17-21! Over 100 gratis oplevelser i hele bymidten. Vi ses!

Hent det trykte program i A3

Hent opdateret program i A4

Programmet er også tilgængeligt på tryk på bibliotekerne, i butikkerne i Hovedgaden i Birkerød – og gradvist også i “kultursteder” i Rudersdal og nogle nabokommuner.

Også mange børneaktiviteter i år

Følg med her:
Facebook begivenhed
Vores Facebook-side

Program: Rudersdal Folkemødedag 2024

Rudersdal Folkemøde 31. august 2024 kl. 9.30 – 15-30
Havarthigården, Havarthivej 6, 2840 Holte

Hent programtekst i pdf i simpelt layout her – eller se teksten nedenfor. Det trykte program udleveres på dagen.

9.30-10.00
Under træet:     Borgmester Ann Sofie Orth byder velkommen, efterfulgt af morgensang

10.00-11.20
Bygning D, 1:     Folketingsdebat med moderator Mette Vibe Utzon

Pause og lokaleskift

11.30-12.20
Under træet:     “Borgmesterkontoret rykker ud” – under træet
Bygning A, 1:     De voksne kan også være bange, men er der grund til det? De unge diskuterer – Moderator er Nicola Larsen, konservative
Bygning B, 1:     Coding Pirates: Anvendelse af digitale teknologier til kreative og engagerende læringsoplevelser
Bygning B, 3:     Skal vi have lokalråd og mere nærdemokrati i Rudersdal? Debat med EL, SF L og A.
Bygning C, 1:     Hvorfor gå ind i et menighedsråd? Marianne Telling, provst i Rudersdal, og Jannik Theilgaard, sognepræst i Gl. Holte Kirke
Bygning D, 1:     Ældrereformen – Fup eller Fakta? Debatten afholdes af Ældresagen i Rudersdal

Pause og lokaleskift

12.30-13.20
Bygning A, 2:     Hvordan sikrer vi kernevelfærden og bringer økonomien på ret køl? Afholdes af Liberal Alliance
Under træet:     De konservatives røde sangstue, syng med – tradition og hygge med Buster Christoffer Reinhardt
Bygning B, 1:     Borgerberedskabet – klar dig selv i 3 døgn ved Borgerberedskabet.
Bygning B, 2:     De 17 verdensmål og de kommunale økonomiske beslutninger? Doughnut økonomi, afholdes af Alternativet
Bygning B, 3:     Indsats mod partnervold og mulige løsninger. Afholdes af Socialdemokratiet
Bygning C, 1:     Idræts- og fritidsfællesskaber for alle – det nytter at gøre noget!  Danske handicaporganisationer
Bygning D, 1:     Billige boliger der kan fastholde manglende personale i kommunen. Afholdes af Seniorrådet.

13.20 – 13.40  
Pause / Ordgåden er løst – lodtrækning med flotte præmier fra de forskellige bydele i Rudersdal kommune.

13.40 – 14.20                             
Bygning C, 1:     Har du den kommune, du vil ha’? Sammen om handicap, fritid og job” – Danske Handicaporganisationer

14.00 – 15.30
Bygning D, 1:     Kommunaldebatten med moderator Lars Schmidt.

Trykt program udleveres ved ankomst på dagen.
* Enkelte rettelser kan stadig forekomme

Åbne kunstner-værksteder

Besøg lokale kunstnere i deres værksteder rundt i Rudersdal, hvor du både kan se og røre kunsten; maleri, skulptur, glas, foto mm. og få en snak om proces, inspiration, materialer mm. med den enkelte kunstner.

Udover de faste medlemmer af Rudersdal Kunstnerne, er der igen i år nye og spændende gæsteudstillere med. Værkstederne er åbne lørdag den 28. og søndag den 29. september kl. 11 – 16.

Som optakt til de åbne værksteder, udstiller kunstnerne i forhallen til Birkerød Bibliotek og på Mariehøjcentret. Begge steder i perioden d. 2/9 – 27/9. Der vil også være mulighed for at møde nogle af kunstnerne til Birkerød Kulturnat fredag den 13. september, hvor du også kan få trykt version af program med oversigt over kunstnerne.

Se mere om de enkelte kunstnere på hjemmesiden for Rudersdal Kunstnerne: www.rudersdalkunstnerne.dk