Kategoriarkiv: Nyheder

Anita Mikkelsen, Histop, får Rudersdal Kommunes Kulturpris

Vi glæder os over at kunne fortælle, Anita Mikkelsen får Rudersdal Kommunes Kulturpris for hendes store arbejde som tidl. formand for Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen.

Foreningen er kendt for arrangementer af høj kvalitet og som udgiver af den årlige Søllerødbogen om lokale historiske emner. Foreningen har da også et imponerende højt medlemstal.

Vi glæder os over prisen til Anita – og hun blev sandelig også glad, da vi kunne fortælle hende valget.

Vi ønsker Anita Mikkelsen tillykke!

Modtageren af den årlige Rudersdal Kommunes Kulturpris vælges i 4 trin:
1. Borgere og foreninger i Rudersdal indsender forslag til Rudersdal Kulturparaply
2. Kulturparaplyen gennemgår de indkomne forslag og laver indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget.
3. Udvalget udnævner vinderen
4. Prisen overrækkes til den årlige Frivilligfest (i år den 28. september).

Og tænk gerne i årets løb på, hvem du kunne foreslå næste år, når vi forsommeren 2019 efterlyser forslag til prisen.

Forslag til Rudersdals Kulturpris 2017?

Har du forslag til, hvem der skal modtag Rudersdal Kommunes Kulturpris 2017?

Så send kort begrundet forslag til os på jack-ok@cavalius.dk senest søndag den 10. september.

Du kan nu indstille en person, en forening eller en netværksgruppe, som har ydet en særlig indsats inden for det frivillige kulturarbejde. Det kan både være som arrangør, udøver eller leder.

Se mere om prisen her.

Der uddeles også en række andre priser, som du kan læse mere om på kommunens hjemmeside.

På billedet ses sidste års modtager af Kulturprisen, Christine Pryn, som er “dynamoen” bag Rudersdal Sommerkoncerter.

Vi har mistet Ida Holbek

Ida Holbek er død af den kræft, som hun har kæmpet med et stykke tid.

Ida var ikke kun medlem af bestyrelsen for Rudersdal Kulturparaply, men ikke mindst hovedkraften bag Sommerklange på Næsseslottet, som afholdes hvert andet år med stor succes. Hun arbejdede også hårdt i forsøget på at skaffe Den Kgl. Opera samme sted.
I regi af Kulturparaplyen var også gennem mange år ansvarlig for musik og anden kulturel optræden på Vedbæk Havnedag.

Ida Holbek var også kendt for hendes store arbejde med Det Danske Harmonika Akademi og andre organisationer og initiativer.

Vi vil savne Ida meget, både personligt som det søde menneske, hun var, og som en der med stor entusiasme, systematisk orden og organisations talent på formidabel vis udførte nogle vigtige opgaver for vores kulturliv.

Joseph Salamon, 85 år

Tillykke til vores store, lokale kunstner, som i dag fylder 85 år!

Joseph Salamon er en kendt og anerkendt dansk kunstner. Hans værker spænder fra store monumentale udsmykninger til mindre skulpturer, akvareller og grafiske blade. Hans arbejder kan ses overalt i verden. Hans foretrukne materialer er sten, bronze, træ, beton og stål.

Han blev i 2012 valgt som Årets Kunstner i Rudersdal.

I Rudersdal Kommune er det bl.a. muligt at opleve hans værker på Birkerød Skole og Høsterkøb Skole samt i Bistrup og i Søllerød, hvor henholdsvis en granitfontæne og et træcrusifix pryder lokalområderne.  – Se mere på www.josephsalamon.dk

Vi har en stjerne!

Eva Sverdrup-Jensen fylder 70 år

Eva Sverdrup-Jensen

Vi har en stjerne i vores bestyrelse !

Lidt endnu, ihvertfald. Desværre vælger Eva at stoppe til generalforsamlingen den 8. marts. Hvem skal vi dog finde til at afløse hende? (Ikke et retorisk spørgsmål; vi vil gerne have forslag)

Tillykke med fødselsdagen, Eva, og tak for den store indsats i bl.a. Rudersdal Kulturparaply!

Se artikel i Rudersdal Avis

Kommunen deltager i projekt om frivillighed

Rudersdal Kommune deltager i et forskningsprojekt, der skal kortlægge samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale verden. Formålet med projektet er at blive klogere på fordele og ulemper ved forskellige samarbejdsformer mellem den frivillige og den kommunale verden og at få viden om, hvordan samarbejdet kan udvikles i fremtiden.

Læs mere på kommunens hjemmeside.

Kulturtilskud for 2017 besluttet

Rudersdal Kommunes til kulturelle aktiviteter i 2017 er nu besluttet af Kultur- og Fritidsudvalget. Du kan se tilskudene for drift af foreninger og tilskud til enkeltaktiviteter ved klikke disse links.

På Youtube har kommunen lagt en video med nogle af modtagerne og formanden formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Daniel E. Hansen. Modtagerne i videoen er Erling Dybkær fra Helikon, Christine Pryn fra Rudersdal Sommerkoncerter og Lars Wiskum fra Vedbæk Havnedag.

tak-for-tilskud

Hanne Sie: Ny digtsamling m. grafisk tryk

digtsamlingforside2016Lad os lige prale af et af vores medlemmer:

Billedkunstneren Hanne Sie har tidligere skrevet digtsamlingen “Lyksalige Forbandelser” og er nu aktuel med sin anden digtsamling “Når Solen Synger” med bornholmske digte, som udgives i samarbejde med Bornholms Tidendes Forlag.
Bogen er blevet til i løbet af flere legatophold, som kunstneren har fået tildelt på Svanekegaarden på Bornholm. Bogen er på 60 sider og Hanne Sie har til hvert digt skabt et abstrakt billede i farver, som beriger og udvider oplevelsen af det læste. Digtene er ordnet kronologisk og spænder tidsmæssigt fra forsommer til efter midsommer.

Bogen udgives i et oplag på 300 eksemplarer, som hvert er vedhæftet et lille originalt nummereret og signeret stykke farvegrafik, som Hanne Sie selv har trykt.
Hanne Sie er en professionel og anerkendt billedkunstner, som siden 1980 har haft en ivrig udstillingsvirksomhed herhjemme og i udlandet. Hun har igennem årene haft mange arbejdsophold på Bornholm og føler en særlig tilknytning til stedet, hvor hun også har udstillet flere gange.grafikbladtildigteBogen kan erhverves hos Hanne Sie, som iøvrigt henviser til sin hjemmeside: www.hannesie.dk