Tilladelse til arrangement?

Det er blevet meget vanskeligere at få lov til at lave større arrangementer og arrangementer med overnatning. Ingen er jo interesserede i, at det bevirker, at vi alle bare holder op med at lave den slags, fordi det bliver for uoverskueligt og uoverkommeligt for os foreninger og frivillige. Derfor har kommunen lavet flere tiltag for at hjælpe os med at overkomme denne barriere.

Guide for arrangører

Kommunen har gjort et godt stykke arbejde med at lave en online-guide med oversigt over ting, som man som arrangør skal være opmærksom på. Det gælder ikke mindst alle tilladelserne. Brug siden som hjælp til at huske det hele – især hvad du skal ansøge om og dokumentere, og hvem du skal kontakte.
Se guide
”Byplan” arbejder på en formular, man som arrangør kan udfylde og som hele tiden åbner sig med det, der er relevant for netop dit arrangement. En sådan skabelon er formodentlig klar snart.

Kursus om tilladelser til arrangement

Bliv klædt på til de nye regler for afvikling af arrangementer, d. 18/3 kl. 17 – 19. Kurset er for jer, der arrangerer større events.

Der er nye regler for, hvilken lovgivning du skal forholde dig til som arrangør af events. Det gælder både arrangementer, hvor mange mennesker er samlet udendørs eller indendørs, eller hvor der er tale om overnatning. Arrangerer du kulturnat, udendørs koncert, sportsstævne, byfest, opvisning eller lignende, er det aktuelt for dig. På dette kursus fortæller byggesagsbehandler Rolf Gedevad Hovmand om, hvordan du skal forholde dig til tilladelser som arrangør.
Kurset anbefales til arrangører af større arrangementer, da der er mange detaljer, du skal overveje og dokumentere, når du skal i gang med at søge om tilladelse til et arrangement hos Byplan, Rudersdal Kommune.

Kurset er opdelt i 2 dele – man kan tilmelde sig de enkelte dele, eller begge.
Første del 17.00-17.45 om indendørs arrangementer og overnatning
Anden del 17.45-19.00 om udendørs arrangementer med mange deltagere
Sted: Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte – Per Kirkeby Lokalet (indgang ved hovedindgangen)
Pris: Deltagelsen er gratis
Tilmeldingslink: https://formular.rudersdal.dk/form/tilmelding-til-kursus

Lad os høre fra dig, hvis du har nogle erfaringer, behov eller synspunkter mht. de nye krav til tilladelser til arrangementer. Det er et emne, vi går meget op i; og vi vil selvfølgelige også deltage i kurset ovenfor.